Barokensemblet Camerata Øresund blev startet i 2010 og samler den nyeste generation af barok musikere som har studeret på Konservatorierne i Øresundsregionen, eller er flyttet hertil for at starte en karriere i områdets spændende musik miljø. Camerata Øresunder blevet kendt for sin kommunikative og energiske spillestil, og sin unge eksplosive entusiasme. Ensemblets musikere har alle specialiseret sig i historisk opførelsespraksis og ledes af violinisten og barokspecialisten Peter Spissky.

Camerata Øresund, som spiller uden dirigent, lægger stor vægt på den fleksible interaktion mellem musikerne og nyder at både skabe og formidle musikken i det levende øjeblik af opførslen.

Lige fra starten har Camerata Øresund lagt vægt på at finde og præsentere unge talenter, både instrumentalister og sangere. Peter Spisskys entusiastiske pædagogiske aktivitet på Musikhögskolan i Malmö, DKDM og MGK, har tiltrukket unge musikere og givet dem et kreativt og musikalsk tiltag til tidlig musik. Og strømmen af talenter fortsætter.

Vi er glade for, at flere musikere som var ukendte navne i 2010, som f.eks sopranen Eline Soelmark og cembalisten Marcus Mohlin, hurtigt blev etableret i tidlig musik miljøet, og er nu eftertragtede som solister i hele Skandinvien og Europa.